Meningen med livet

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer. Et centralt følgespørgsmål er, om der findes et liv efter dette liv. De, som tror på et sådant liv regner ofte med, at dette liv har afgørende betydning for det næste.

Grundlæggende består livet i, at undgå at holde op med at fungere på fysisk plan eller det vi i daglig tale mere subjektivt kalder at dø. Det sker blandt andet via vidensmæssig forebyggelse, rehabilitering, heling af sår og udveksling af viden mellem organismer. Afkom kan også betragtes som en forlængelse af organismen selv.[kilde mangler]

Nogle af de begreber som plejer at dukke op i svaret, er kærlighed, efterkommere, nydelse og at leve i nuet. Eksistentialisterne mener, at vi selv må skabe en mening med livet, og at man er, hvad man gør og hvad man lader være med at gøre.

En teori om meningen med livet kan være, at meningen vil opstå og uddø med intelligente væsner som mennesker. For i universet findes meningen ikke, men med en så veludviklet hjerne som mennesket besidder, vil man søge ud over de instinktive mål i livet såsom at overleve, producere afkom osv. Mange religioner sætter mennesket under noget større, men egentlig kan det være at intelligente væsner som mennesker er det største. At mennesket skal dømme sig selv. Men det ligger ikke til menneskets natur. Det kan være, at andre intelligente væsner i universet finder meningen på en anden måde, men mennesket har en tendens til at vende tilbage til religion. Mest i svære situationer. Virkeligheden kan være svær at forstå for mennesket fordi den virker meningsløs. Derfor skaber mennesket en mening med livet. Denne mening vil også uddø med mennesket.

Indenfor Islam er meningen med livet kun at tilbede Allah. "Jeg har kun skabt djinner og mennesker, for at de skal tjene Mig (Allah)" [Quran: 51:56]

Maleri af Gauguin, "Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor går vi hen?"

Indenfor kunst, musik og litteratur er de evige spørgsmål om liv, død og kærlighed stadigt nærværende. Et af Paul Gauguins måske mest berømte malerier bærer titlen Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor går vi hen?.

Et af mange forslag er, at meningen med livet er lykke, og at en person som på et tidspunkt i sit liv, frem for alt hen mod slutningen, ærligt kan sige "jeg er tilfreds med mit liv" også er et lykkeligt menneske.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search